Profile:
Startede den musikalske karriere i 1972, som 10 årig i børnerockorkesteret “Mini Purple” Som navnet antyder en hyldest til Deep Purple, spillet på ubehjælpsom vis på sære instrumenter.

I 1977 fik Fenger sin første el–bas og startede i perioden 77 – 79 forskellige bands med bla. JP, Jenner og Rasmus Lunding.

Det var med både egne numre, men også covers af bla. Kraftwerk.

Fik i 1980, sammen med JP og Jenner øvelokale (Fryseren) i en nedlagt fryseboks på Århus havn. Picnic begynder så småt at tage form.

I 1985 udkommer det første Picnic album “Picnic 5”.

Fenger spiller på det tidspunkt også i Punkjazz bandet Still, med bla. Odd Bjertnes og Kim Grønborg. Still udgiver også i 85 pladen “Trazz”.

Frem til år 2000 udgiver Picnic yderligere seks album, og turnerer i DK og hele Europa.

Fenger spiller også i perioden 87 – 94 i bandet Vanviddets husarer, med bla. JP, Jenner og Kæv Gliemann. Bandet spillede en del succesfulde koncerter, og medvirkede på undergrounds compilation pladen “Klima”.

Fra 1996–2003 er Fenger sporadisk med i punkgruppen Leadenpit, ledet af Odd Bjertnes og med Jenner på trommer.

I 2001–02 medvirker Fenger som komponist og musiker i forskellige performance forestillinger med Mønsted.

I 2002 starter Fenger og Mønsted electrobandet Baconflex. Bandet spiller i 2003–2005 koncerter i DK, og udgiver i 2006 debut album på Barking Records.

Bor sammen med kæresten Maja Lysdal, og børnene Oscar og Arthur.

Name: Peter Fenger
Born: 09.01.63, Århus
Plays: Bass